
Om os
Vi er en dansk familiejet virksomhed placeret i Sydsjælland. Vi producerer alle vores produkter i Danmark på vores plastsprøjtestøbefabrik og eksporterer til hele verden.
Atlantic Floats Denmark A/S har fået den 4. Børsen Gazelle i træk (Maraton Gazelle 2020), som vi er stolte over og meget tilfredse med.
Fødevaregodkendt materiale
Da vores plastkurve er til brug ved fiskeri, landbrug og gartneri er alle vores kurve produceret i fødevaregodkendt materiale.
Vores kurve produceres både i 44 L. og 58 L. så der er rigelig med plads til diverse fødevarer og/eller andre remedier i dem.
Kvalitet
Vi har stor fokus på kvalitet og arbejder kontinuerligt med at udvikle og forbedre alle vores produkter så de forbliver af bedst mulig kvalitet.
Vi har udviklet formodentlig verdens stærkeste plastkurv.
Grundet vores høje ambitionsniveau eksporterer vi til hele verden i dag.
Kurvene bliver løbende kvalitetstestet i vores laboratorium for bl.a. slagstyrke og håndtagstrækstyrke. Holdbarhed og styrke er helt afgørende for vores resultater, hvilket er bevist ved at vi har solgt allerflest af denne type kurve i verden.
Erfaring
En af vores største styrker er vores erfaring. Vi har mere end 40 års erfaring i fremstilling af plastkurve, samt bred erfaring generelt indenfor sprøjtestøbning med PELLD-materiale;
derfor er vi en af de virksomheder der er bedst kvalificeret til at producere plastkurve.
Vi benytter den nyeste plastteknologi for bedst muligt resultat af vores produkter.
Vi har konstant fokus på design og optimering.
Miljø og bæredygtighed
Verden har i dag stor fokus på plast, miljø og bæredygtighed, hvilket betyder at der er stor fokus på os som virksomhed. Det har vi det godt med, for her på Neptun Plast A/S og Atlantic Floats Denmark A/S er vi meget miljøbevidste og vi gør kontinuerligt vores bedste for at passe på miljøet.
Vi stiller høje miljøkrav til os selv, samt til alle vores leverandører, og især vores råvareleverandører.
Ligeledes har vi stor tiltro til at vores kunder også har stor fokus på miljøet, for at undgå at produkterne produceret i plastik, ender i verdenshavene. Det er desværre et omfattende problem i dag, hvilket er helt uacceptabelt.
For at undgå denne miljøbelastning genanvender vi overskydende plast såsom indløbstappe, udstansringe, spild ved farveskift osv.
Vi sorterer plasten, knuser den og genanvender den i vores produktion, så vores spildprocent næsten ikke er eksisterende og så vi har et minimalt råvarespild til gavn for miljøet.
Firmalogo
Vi tilbyder kunder at have deres eget Brandnavn (logo) præget i bunden af kurvene ved en ordre på minimum 500 stk. kurve.
Så ønsker dit firma at få jeres eget logo i kurvene, er dette den perfekte mulighed.